Familien stammer fra Frankrig og var protestanter, men da Ludvig den XIV forbød religionsfrihed i Frankrig, flygtede Carl Fabergés forfader fra den katolske kirkes forfølgelser og gemte sig i Tyskland frem til Napoleons erobring.
 Senere flyttede familien først til Estland, hvor Karls farfar arbejdede som snedker, og derefter til Skt. Petersborg. Karls far, Gustaf Fabergé, blev født i 1814 i Estland og blev uddannet hos guldsmedene Andreas Ferdinand Schpigel og Joan Vilhelm Kejbel i Skt. Petersborg. Kort tid efter, at Gustaf Fabergé blev udnævnt til juvelmester, startede han i 1842 et juvelvirksomhed i Skt. Petersborg under sit eget navn og stiftede familie med Charlotte Jungstedt, som var datter af en dansk maler. 
  Carl Fabergé, som blev født i 1846, studerede ved en privatskole i Tyskland og fortsatte sine studier ved handelsskolen i Dresden. Efter en rejse i Europa begyndte han at studere hos Josef Fridman, en guldsmed i Frankfurt, og da han vendte tilbage til Skt. Petersborg i en alder af 26 år, overtog han sin fars værk.Som guldsmed, juvelér, designer, restauratør og dygtig forretningsmand forvandlede Carl Fabergé et lille atelier til den største juvelvirksomhed i hele det russiske imperium og én af de største i verden.
  Virksomheden havde filialer i Moskva, Odessa, Kiev og London. I 1885 blev Carl Fabergé hofjuvelér for den russiske zar, samtidig med at virksomheden modtog internationale priser og diplomer. Næsten alle monarkiske dynastier i Europa og selv det ikke længere eksisterende kongerige Siam var kunder hos Carl Fabergé.
  I disse år voksede Carl Fabergés familie. I ægteskabet med Julia Jakobs fik han fire sønner: Evgenij, Agaton, Alexander og Nikolaj. Alle fire sønner fortsatte i deres fars og farfars fodspor. Efter den russiske revolution i 1917 blev Carl Fabergé tvunget til at lukke sin virksomhed i 1918, og han døde i Schweiz den 24. september 1920.
   Som ung juvelér udråbte Carl Fabergé et princip, som blev brugt til at bestemme produkternes værdighed ud fra design og kvalitet i stedet for værdien af smykkets ædelmetaller og ædelstene, og når mesteren brugte ædelstene i sine værker,blev det gjort som en dekorativ egenskab. Fremstillings-teknologien for forskellige emaljer blev udarbejdet af Carl Fabergés atelier og blev hans allerstørste landvinding, hvilket gav mulighed for at skabe varer, som udmærkede sig ved en perfekt kvalitet.

At dække smykker med emalje er en vanskelig proces, som kan have uventede konsekvenser, men Carl Fabergés emalje er karakteriseret ved en ensartet kvalitet og glat overflade. Hans favoritteknologi blev den, som kaldtes ”emalj en plein”, som er et glat lag på store flader, og denne teknik tillader ingen fejl.